For at blive medlem af foreningen skal man have påbegyndt eller gennemført et uddannelsesprogram til Imago-terapeut eller Imago-pædagog.
Den danske Imago-uddannelse kører i regi af: Cand. psych. Jette Sinkjær Simon,der er
Aut. psykolog, specialistgodkendt i psykoterapi & supervision, samt specialist i Imagoterapi og clinical trainer ved Imago-instituttet i USA.
Uddannelsens kliniske program (parterapeutuddannelsen) består af 96 timers træning fordelt på 3 moduler, hver på 32 timer fordelt på 4 dage.
Programmet omfatter:
Forståelse for og træning i de specifikke strukturer i pardialogen
Forældre-barn dialogen, der skaber adgang til barndommens tilpasninger
"Holding" - processen, der tillader sikre regressioner til barndommens oplevelser og ny-oplevelse af partneren
"Containment" er yderligere udviklet til en forståelsesramme og en tryg ramme for intens vrede eller raseri
Kliniske demonstrationer og øvelser med deltagerne i træning af terapeutiske teknikker og processer
Supervision på deltagernes videooptagelser af parsamtaler fra 2 forskellige optagelser
Det indledende interview med parret for at etablere tryghed, som det første terapeutiske mål
Hele strukturen og forløbet i Imago Relations Terapi bliver vist
Brugen af hjemmeopgaver og fantasirejser bliver vist
Indenfor 12 måneder efter fuldførelsen af den formelle del af kurset skal deltageren medvirke som støtteterapeut på en 20 timers workshop for par: "Få den kærlighed du gerne vil ha´".
Deltageren skal opnå en positiv vurdering fra lederen af workshoppen, hvilken derefter vil blive forelagt direkte til den kliniske instruktør.
Efter 3 måneder og igen 6 måneder efter fuldførelse af den formelle del af kurset skal deltageren forpligte sig til at aflevere en 2 -sides rapport indeholdende personlige og professionelle erfaringer til den kliniske instruktør.
Deltageren opfordres desuden til at opretholde den faglige udvikling ved løbende at modtage supervision.
Kort om de 2 spor Deltagerne kan optages på et pædagogisk spor henholdsvis et terapeutisk spor. Gennemført uddannelse på det terapeutiske spor berettiger til at udføre imagoparterapi og titlen Imagoterapeut. Gennemført uddannelse på det pædagogiske spor berettiger til at bruge imago som pædagogisk redskab i forhold til grupper og i organisationer. Efter endt træning vil deltageren opnå et kursusbevis, der verificerer hvilket spor deltageren har gennemført.