Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Ønsker og mål

Det, de fleste af os ønsker, er kontakt og anerkendelse. At kunne kommunikere med hinanden, at kunne få handlemuligheder, at kunne se hinanden i et nyt lys, og i sidste ende at blive elsket. Hvis tingene er kørt for langt ud, kan vi også have et ønske om at kunne afslutte med hinanden på en ordentlig måde og få et værktøj, der gør det muligt at tale sammen på en respektfuld måde også efter bruddet.

Selvom parforholdet brydes har mange stadig fælles børn, hvilket gør, at de på trods af bruddet stadig gerne skulle kunne tale sammen uden at ende i konflikt.

Vi vil i det følgende fokusere på par, men Imago relationsterapi kan også anvendes i forhold til enkeltpersoner og grupper.

Imago Relationsterapi kan gennem sine teorier, kommunikationsform og struktur - gennem den bevidste pardialog - hjælpe parret/parterne til at udvikle en kommunikationsform, hvor lytning, spejling, anerkendelse og indlevelse er de bærende elementer.

Bliv set, hørt, forstået og anerkendt

Styrken i denne terapiform er, at parret/parterne får opbygget en indbyrdes kendt ramme og struktur, nogle spilleregler, hvor begge er på lige fod, og hvor begge kan komme til orde og være sikre på at få sin plads. Kort sagt - at blive set, hørt, forstået og anerkendt. At få kontakt og være i kontakt. Der gives derigennem en mulighed for at få skabt en tryghed for begge parter, som kan give plads til et fælles rum for følelsesmæssig og personlig udforskning og udvikling.

Overvejer I som par parterapi?

Konflikter, manglende nærhed og fastlåste mønstre er slet ikke ualmindelige, i hverken nye eller etablerede parforhold. Det afgørende er hvad man gør ved det. 

Imago-parterapi kan genskabe den gode kontakt. Tag kontakt til et af vores mange professionelle medlemmer i nærheden af jer.​

​Bliv medlem af Imago-foreningen

Imago-foreningen i Danmark danner fællesskab for uddannede Imago-parterapeuter og Imago-facilitatorer, samt parterapeuter under uddannelse inden for området. Foreningens formål, vedtægter og procedure for indmeldelse finder du mere om under IMAGO-foreningen for medlemmer eller ved at søge om optagelse som medlem.

Aktuelt for medlemmer

Vi afholder generalforsamling d.19 maj 2018 og som noget nyt inviterer vi til kollegiale supervisions dage.

Vi afholder generalforsamling d. 19 maj 2018 kl.11 - 16 i Rørholmsgade 18. Vi håber at se så mange af jer som muligt. Der vil være kaffe og frugt og en let frokost. 

Som noget nyt arrangerer vi åbne supervisionsdage, hvor der vil være mulighed for kollegial supervision, sparing og skabe større et netværk. Datoer er 1.6, 21.9 og 30.11 2018. På glædeligt gensyn.